Her bygger jeg et Hus,
min Mo’r skal bo deri.
— Saa gaar jeg ned ad Gaden
og kommer der forbi.
Jeg banker dristig paa:
Goddag! Goddag! Goddag!
— — Nej, det er jo Jens Peter,
hvor kommer du dog fra?
Jeg letter paa min Hat
og klapper Mo’r paa Kind:
— Kom just forbi det flotte Hus,
fik Lyst at kigge ind!