Gal du røde Hane
morgenfrisk og fro,
spankuler i Grøften,
hvor Nællerne gro.
Kølig Duggen kildrer
dine lange Laar —
mindes du din Kone,
som blev spist igaar?
Mange Koner flokkes
om din Hanekam.
Den, der blev til Postej,
var en sejg Madam.
Hun var gul og gammel,
jeg siger Tak for Mad!
Gal du røde Hane
og vær himmelglad.