Vel mødt i Skolestuen,
Du store Børneven!
Dit Blik som Arneluen
Os drager til Dig hen.
Saa tit Du sad herinde
Og signed Stræbets Stund,
Vi følte Lykken skinne
I Smilet om Din Mund.
O, Ven fra Jordans Egne,
Som mildt til Barnet saa
Og lod Dit Billed tegne
Sig bag dets lyse Braa!
Du veed Dig end at bøje
Mod Fontens Sølverrand,
Og derfor Barnets Øje
Dit Billed spejle kan.
Fortæl da, Herre kjære!
— Som Du fortælle kan —
Hvordan det er at være
Med Dig i Livets Land.
Det Land, hvor mangt et Hjærte
Slaar os i Møde kjendt;
Hvor Juletræets Kjerte
Med Stjærnelys er tændt.
Oplad da Barnets Øje
For dette skjulte Land,
Som ej med Prenen nøje
Paa Kortet vises kan.
Hjælp Du dets Sans at vække,
Saa det ad Aare lær’,
At bag hver Bogstavrække
Staar der en Billedhær.
Hvo turde vel med Liste
Forarge Dine Smaa? —
Du vil dem ikke miste,
Hver een Du vogter paa.
Den skjøre Troens Stængel
Du binder op i Vaar. —
Hvert Barn Du gav en Engel,
Som for Guds Ansigt staar.