Til et Krondiamantbryllup
Festsang.
Festsang.
Lad os høre en Saga i Kvæld,
Ja, giv Agt, som en Saga det lyder.
I vor Midte en Livskilde bryder
Frem af Ungdommens evige Væld.
Pris for Vaarbrudets skabende »Bliv«,
Der os skjænker en Rede at værne.
Thi Guds Kjærlighed det er den Stjærne,
Som forklarer alt skumrende Liv.
Lad os høre den Saga igjen, —
Ak! hvor gjærne vi alle vil lytte
Til den sælsomme Kjærligheds-Mythe
Om de Aar, der som Dage svandt hen.
Alt kan visne, med Kjærligheds »Bliv«
Hverken Frost eller Slud kan forkrænke;
Thi Guds Kjærlighed det er den Lænke,
Som kan fange alt flygtende Liv.
Som en Dag saa de Seklet fly,
Og i Alder forfremmedes begge,
Men lig Vaarbrud bag Vinterens Dække
Hjærtets Roser gjenblomstred paany.
Og de kjendte Benaadelsens »Bliv«
Under Krondiamanternes Smykke,
Thi Guds Kjærlighed det er den Lykke,
Som bevinger alt bristende Liv.
Gud velsigne de aldrendes Hu! —
Som Guds Tjener og Guds Tjenerinde
Saa de Aar, ja Aartier at svinde,
Gav dog Agt paa det flygtigste Nu.
»Bliv, o Mester!« besvared hans »Bliv!«
— Vaaren melder sig aarle og — silde —
Og Guds Kjærlighed det er den Kilde,
Der oprinder til Evigheds-Liv.