Eddystones Fyr
Frit gjengivet efter Rudolf Kögel.
Frit gjengivet efter Rudolf Kögel.
Ps. 127. 1.
Ps. 127. 1.
Paa Eddystones Rev ved Cornwalls Kyst,
Hvor Døden gjorde saa rig en Høst,
Der rejstes et Fyr med Møje! —
Alt knejsed Taarnet mod Himlens Rand,
Alt spredte Lanternen Lys paa Vand; —
Da ødte en heftig Ildebrand
Dets Varder og Brystværn høje, —
Da sluktes det blanke Øje.
Paa Eddystones Rev ved Cornwalls Strand
Der rejstes et Fyr; til Værn mod Brand
Det bygtes af Kvadre hvide;
Alt knejsed mod Sky dets stolte Tind,
Og atter lyste Lanternens Skin, —
Da foer en Storm i Kanalen ind,
Oprørte de Bølger stride
Og fejed det Taarn til Side.
Men Eddystones Fyr paa Cornwalls Kyst
Dog rejstes paany til manges Trøst
I Læ af Guds Vinge-Skygge. —
Den Gang det hæved sin Tind mod Sky,
Og Fyrets Øje blinked paany,
Dets Mester ridsed i Lygtens Bly:
»Lidt kun det baader, vi bygge,
Vil Gud ej Værket betrygge.«