Den fangne Løve
Sang ved Mindefesten i Rosenborg Have.
Sang ved Mindefesten i Rosenborg Have.
Minderne fra ni og fyrre
Bryde op paany,
Døs og Dvale at forstyrre
Som en Tordensky.
Tryghed længst har Aanden sløvet,
Tiden længst har Hjærtet døvet:
Hvem skal vogte, hvem skal stænge
Danmarks Vang og Vænge?
Flensborg-Løven slumrer ikke
I sit Fangebur,
Spejder end med spændte Blikke
Mod vor Grændsemur.
Fjærnt fra Løvehøjens Grave
Taus den vogter Mindets Have,
Vidner midt i Fjendelejren
Overlydt om Sejren.
Ej den slumrer, ej den glemmer,
Hvor den een Gang stod;
Preusser-Arsenalets Tremmer
Kuer ej dens Mod.
Sejerstolt den endnu knejser,
Halvt i Drømme den sig rejser,
Som fornam den, fjærnt der borte
Jensernes Kohorte.
Stolt dens blanke Øje skinner,
Og den tror sig — fri,
Mens en Hær af Fortidsminder
Drager den forbi.
Og et Gny af Vaaben høres,
Og de tagne Trommer røres,
Og fra Arsenalets Kroge
Vifter Dannebroge.
Lydt igjennem Luften farer
Asgaardsreien lig
Store, lyse Aandeskarer
Fra vor første Krig.
Forrest skrider Heltedrengen,
Pogen fra Nyboders Længen,
Pogen, om hvis Hornsignaler
Saga endnu taler.
I hans Spor en Stormkolonne:
Ryes Heltekuld,
Jenserne, som Dødens Aande
Lejred under Muld.
Landsoldaterne, de brave,
Rykke frem af Mindets Have
Hilsende som tro Vedetter
Danmarks lyse Nætter.
Saa en Stab af Generaler
Møder frem med Gny;
Kæmpeskyggen, der befaler,
Det er Olaf Ry’.
Han er blandt de sejerrige,
Der med Sejer selv kan — vige,
Og med Lyst som til Parade
Fylke sin Brigade.
Schleppegrell og Læssøe stævne
Frem i Røg og Støv,
De forlange, Ry’ skal levne
Dem lidt Egeløv.
Mødre alt af Sønner vente:
Danmark ingen bedre kjendte.
»Hils min Mo’r!« var Hjærteklangen
Gjennem Svanesangen.
Syner gjennem Luften farer
Asgaardsreien lig;
Det er Mindets Aandeskarer
Fra vor første Krig.
Alle dem, hvis Navn ej mindes,
Alle dem, hvis Grav ej findes,
Men som jublende og glade
Gik til Ry’s Brigade.
Flensborg-Løvens Øjne skinner
Og den tror sig — fri,
Mens en Hær af Helteminder
Drager den forbi.
Og et Gny af Vaaben høres,
Og de tagne Trommer røres,
Og fra Arsenalets Kroge
Vifter Danebroge.