Omvendelse
(Skrevet til Johannes Jørgensen
(Skrevet til Johannes Jørgensen
med Tak for »Livsløgn og Livssandhed«.)
med Tak for »Livsløgn og Livssandhed«.)
Du vaagned op med eet en Dag
En anden, end Du var igaar, —
Du lytted efter Pulsens Slag,
Du saa Dig i det vante Spejl — —
Alt, alt Bedrag!
Du fandt: Hvordan end Pulsen slaar,
Guds Naade slaar ej fejl.
Du rysted som i Feberskjælv,
Du havde følt en Almagtshaand
At neje Dig mod Livets Elv
Og skræmtes ved det Syn, Du saa:
Dit eget Selv,
Og som den svaje Pilevaand
Du prøved det at naa.
Det var Dig, som i Nattens Stund
Du havde kæmpet Sjæl mod Sjæl
Som Jakob i et Drømmeblund
Med een, som rørte ved Din Lænd,
Og Du blev sund —
Og vaagned op som Israel
Og saa Guds Sol igjen.
Du vaagned op og saa — Din Gjæld
Og tyed til Guds Naadepagt;
Du følte, Du ej mer var Træl
Men fri Mands Søn i Faderhus,
Og inden Kvæld
Du droges som med sælsom Magt
Af Salmens Tonebrus.
Velkommen hjem fra Ledingsfærd,
Du trætte Sjæl med Ulivssaar!
Blandt brudte Skjolde, knuste Spær
Du stander svegen og forladt
Med sænket Sværd; —
Nu først forfærdende Dig slaar
Zigeuner-Lejrens Nat.
Thi skikker Du Din Moder Bud
Med Nattens stille Stjærnetog
Og undrer paa, hvor stjærneklar
Guds Himmel straaler Dig imod.
»Din Sjæl bevar!«
Lød Kjærlighedens ømme Sprog; —
Du kunde græde Blod.
Velkommen hid! Velkommen hjem
Fra Fangenskab i Fjendevold!
Du længtes mod Jerusalem
At græde ud og — vorde glad.
Blot fremad, frem!
Du fører Korset i Dit Skjold
Og paa dit Hjærteblad.
Pinsedags Aften. Paris 1896.