Den hellige Grav
Joh.s 19. 42.
Joh.s 19. 42.
Se, Graven var nær,
Og paa en Baare af fældede Spær
Bar de hans martrede Legem til Graven,
Og der var Aftenfred over Haven,
Helligdoms-Fred,
Som naar Sol gaar ned.
Ak, Graven var nær,
Og Romervagten med blinkende Spær
Besatte den stille, fredlyste Have,
Besegled den helligste af Grave
Og sov saa ind
Med et lunkent Sind.
Men Graven var nær; —
Der tordned et Drøn ved Dagningens Skjær
Og — skræmte Soldaterne kasted Sværdet
Og flygted som Avner, spredt for Vejret.
Men Krist opstod
Med Sejer i Fod!
Ja, Graven er nær, —
Den Tanke bør hellige al vor Færd.
Vi slipper ej uden om Galgebakken,
Vi slæber alle et Kors paa Nakken,
Det, vi har slæbt,
Til det os har dræbt.
End Graven er nær
For ung og for gammel, for een og hver.
Vi slipper ej uden om Marterpælen,
Vi kjender alle et Stik i Hælen,
Det, vi forbrød,
Til det blev vor Død.
Men — er den end nær,
Der skinner dog Sol paa duvende Trær;
Guds Naade oprinder blank over Graven
Og lyser Paaskefred over Haven,
Helligdoms-Fred
I al Evighed!