Et Barn er os født,
En Søn er os baaret;
Den Glæde forsoner
Med hele Aaret.
Et Barn maa der til
For Bristen at bøde
For her at oprejse
Sjæle af Døde.
Et Barn maa der til
For Skylden at sone
For her at forhverve
Os Livsens Krone.
Et Tegn er os bragt
En Stjærne er dalet; —
Vi se nu, vor Skæbne
Er Gud befalet.
Er ej vore Hjem
Af Engle omsvævet?
Og kjendes vort Hjærte
Ej gjennembævet?
O, var det blot Jul
Hver Maaned i Aaret,
Da slap vi ej Tanken
Paa Naadekaaret.
Et Barn er os født,
En Søn er os givet;
Den Glæde forsoner
Med hele Livet.
