Kjære Hr. Adolf Langsted!
Tak for Deres Hensigt at tilegne mig Deres nye Digtsamling. De skriver formfuldendte, smukke Vers, lydefri og tonerige, der synge sig selv med en ejendommelig blid Klang. Tro dog ikke, at det væsenligst er Orgelspillet i Deres Kunst, som kjæler for mit Øre. Indholdet tager mig ved Hjærte. Jeg holder af religiøs Digtning og griber efter det bedste, jeg kan fange deraf paa Jord, af Frygt for ingen Sang at komme til at høre der, hvor den store, lykkefyldte Salmesang har hjemme. Tak, fordi De synger ogsaa for mig. Der er Inderlighed i Stemmen; det bærer op at føle Deres Kjærlighed til En, hvem mit eget Sind, saa stridt det er, alligevel aldrig helt kan faa af Tanker og af hvem jeg — uforklarligt, med hvad Ret — ligesom er stolt.
Gid nu Deres Sang maa vinde Indgang hos Unge og Gamle, mest da blandt de Unge, thi hos dem er Hjærtet friskt.
Moskva, den 27. August 1901.
THOR LANGE.