Georg Landorf (Ukendt levetid)

Suk og blød, o arme Faderhjerte!

Ak! kun altfor billig er Din Smerte;

        Thi Din lille Ven har Dig forladt.

Men fortvivl dog ej, Du stakkels Gamle!

Snart skal Himlens lyse Hal Jer samle,

        Ikke evig varer mørke Nat.

Hører Du den lille Engels Tale,

Som vil Faderhjertet blidt husvale?

        En Forklaret svæver han om Dig.

Lyt da til den spæde Barnestemme,

Du maaskee ved den kan Sorgen glemme;

        Barneenglen bedst vil trøste Dig:

„Fader! Fader! Suk dog ej saa saare,

„Puppen blot Du saae paa Dødningbaare;

        „Jeg er flagret fra det kolde Liig.

„Lille Adolf vilde forud ile

„At berede Dig en salig Hvile

        „Hos vor Frelser i hans Himmerig.

„Hvilken Sorg kan Du i Hjertet nære?

„Skulde Barnet ej lyksaligt være

        „Hos den allerstørste Børneven?

„Elskte Fader! Kummer læg tilside,

„Og lad af, for Adolfs Skyld at lide;

        „Dette mangler i hans Glæde end!

„Hurtigt svinde Livets mørke Dage,

„Da i saligt Hjem vil Dig modtage

        „Mellem Englene Din elskte Søn.

„Himmelsk Kjærlighed vi der skal prise,

„Og for højere Naturer vise,

        „At vor Lod er evig stor, som skjøn.

„Men til da, Din Skytsaand vil jeg svæve,

„Hvor Du gaaer og Uskyldsvingen hæve,

        „Dig at skjærme mod hver Vold og Nød.

„Føler i Din Sjæl Du Trøstens Stemme,

„Det Din Engel er, Du kan fornemme;

        „Thi Din lille Adolf er ej død!!“