Trofast, stille, taus-forborgen
Er min unge Kjærlighed.
Natten giver ingen Fred,
Solens Opgang ingen Morgen.
Tiden sporløs gaaer for mig;
Jeg har Kraft at kunne leve
For som Fylgie at svæve,
Evigelskede! om dig.
Maanen kan i Skyer svømme,
Alle Himlens Stjerners Skin
Kalde frem i Sjæl og Sind
Tankers Verden, Hjerters Drømme.
Nornen Runer skrev for mig:
Alt i Een og Een i Alle!
Syn og Sands og Tid fremkalde,
Evigelskede! kun dig.
Naar Alt læges, som nu bløder,
Hist i Freias høie Sal;
Naar hvert Hjertes Fryd og Qval
Huldgudindens Aasyn møder:
Da naaer Tidens Fylde mig,
Hjertets Banken da forklares,
Kjærligheden aabenbares,
Evigelskede! for dig.