Hanne og jeg og min lille Bro’er,
Vi sidde her ved det store Bord
Og leger saa deiligt paa Dugen.
Da Faer og Moer i Kirke gik,
Alt Juletøjet frem vi fik;
Vi er ganske ene i Stuen.
Knud har en Æske med Dyr og Træer,
Mine Soldater marschere her,
Og Hanne sit Køkken har hentet.
Jeg sender hende en Tinsoldat,
Som spørger, om Maden er parat,
Hun siger, at den har ventet.
Imorges, da jeg vaagnede, Faer
Herind i Dagligstuen mig bar,
Han tog mig i Tæppet paa Armen;
For Julemorgen altid vi maae
Herind og høre Klokkerne gaae
Og blive klædt paa i Varmen.