Se:
De store liniers
Lange flugt,
De store drømmes
Tindevej;
Over vidder,
Bræer;
Ensomme hvidglimtende bræer,
Mod himmeldybets gaade.
Træde,
Ensomt træde,
De dunkle skoves
Utraadte stier;
Vandre,
Ensomt vandre over
Golde bræer,
Finde frem,
Det vægtige guld.
Hæve sig,
Stigende flygte,
Flygte med de lange linier,
Ind i det dybe,
Selv en gaade
Blandt gaader.
Mødes!
Som man møder
Det længselsfuldt ventede;
Stille og højtideligt,
Undrende mødes
Med ukendte verdner;
Ukendte verdners
Inderste sjæl.