Saa sygeligt blege
Hviler hænderne,
Med de lange smidige fingre
Paa bordet,
Lidt trætte maaske,
Men sagte,
Næsten umærkeligt dirrer de
Af pulserende liv.
Store sorgfulde øjne
I det ludende hoved;
Øjne som seer,
Seer saa fjærnt,
Fjærnt hen,
Hvor ingen støj
Rasler gennem rummet,
Hvor ene,
Tavst og ubønhørligt
Livet skrider
— — —
Saa vandrer,
Vandrer,
De skygger forbi.
— — — — —
Han gyser,
Retter sig op,
Stryger varsomt,
Men hastigt henover
Sit haar
Og gaar.