Det driver fra alle Træ’r.
Hullerne i Vejen er Søer
— med Bølger, naar Sporvognen kør.
Stammerne glinser sorte.
Alt det hvide er borte:
Sneen og Isen. — Det tøer.
Det er et forunderligt Vejr.
Dette milde og vaarlige Skær,
denne tidlige Lunhed i Luften!
Og Duften! Hvor er den dog sær,
denne Duft af Væde og Vaar,
der mod os fra Haverne slaar.
Men hvorfor skal en Foraarsdrøm vækkes,
hvorfor skal med Vaaren vi gækkes,
naar i Vinterens Hjerte vi staar?