Kong Cheops havde en Datter
— fortæller en gammel Forfatter —
en prægtig Pige med udpræget Sans
for alt, hvad der højnede Rigets Glans.
Og dog hun havde et venligt Sind
og hvilede gerne Kind mod Kind.
Men hun fordrede stædigt af hver og en,
der nød hendes Gunst — en teglstrøget Sten.
Og ej man Prinsessens Hensigt forstod
før en Pyramide hun rejse lod.
Den ligger endnu og knejser mod Sky
og bar gennem Tiden Prinsessens Ry.
— — — —
Meget ændres mens Tiderne glider:
Vi trænger ej længer til Pyramider.
Men hvis, Veninde, Prinsessens Idéer
du fulgte — du skabte et helt Kvarter
af nye Huse — og gav det dit Navn
dig til Ære og Staden til Gavn.