Dagene glider i Evighedsflod,
intet dem standser — fort maa vi ile,
gøre vor Gerning paa Pladsen, vi stod,
lægge vort Hoved til Hvile.
Toppunktet naaet, og vi gratulerer —
Skik kun og Mode — jeg kondolerer!
Rejs dog dit Hoved, thi hvad kan det nytte
hænge med Næbet og la’ sig forknytte!