Duftende Enge og kornrige Vange,
Sølverblaa Vover om støvkranste Kyst,
Gyngende Snekker og jublende Sange,
Det er vort Fædrelands Vælde og Lyst.
Tit pløjer Dansken de fjerneste Bølger,
Stundom han færdes i fremmede Land;
Stedse dog Mindet om Danmark ham følger,
Tryller ham sødt til den elskede Strand.
Her var det Kjæmper, paa Vang og i Lunde,
Værned’ om Uskyld og knusede Vold.
Knejsende Høje, hvor Fædrene blunde,
Vidne om Kraftens og Frihedens Old.
Højt have Konger ved store Bedrifter,
Helte ved kjek og berømmelig Færd,
Skjalde ved Sange og Vise ved Skrifter
Hævdet vort Danriges ældgamle Værd.
End troner Kraften i Egenes Skygger,
Frihed end boer under Nordboens Tag,
Ætten af Kjæmper vor Arne betrygger,
Retfærd omsvæver vort Banner og Flag.
Retfærd og Frihed vort Løsen mon være!
Dem ikkun hylder den nordiske Mand.
Fred om vor Hytte og Skjold om vor Ære!
Himlen velsigne vor Drot og vort Land!