I.
Som Blomsten i høje Grene, der uset aabner sin Knop,
som det røde Æble, der vinker i Træets øverste Top,
urørt af Menneskehænder; — thi Ingen naaede derop.
II.
Som Kukkerurten i Enge, der blomstrer paa lave Fedd,
der daglig trampes og saares af ligegyldige Fjed,
til dens Krone er traadt i Støvet, til Ingen kjender dens Sted.