Lyksalighed, den Guddom, vi tilbede,
Vi søge til vi naae den skumle Grav.
Vi efter ham i Jordens Afgrund lede,
Vi efterjage ham paa troeløst Hav.
Lær, hvor han boer; mig Amor har engang
det lært og stemmer huld min Harpes Klang.
Fra lyse Øst den første Morgenrøde,
Af Jubelchore hil’st, til Jorden steeg,
Med Blikke, som hver Skabning Liv indgjøde
Og for hvis Glands chaotisk Nat bortveeg.
Da bød den milde Zeus Lyksalighed
At ile til den unge Klode ned.
En Amor liig, paa spæde Rosenvinger,
Han med harmonisk Flugt til Jorden drog.
Han kom herned, den Glædens hulde Bringer;
Med Vennesmiil Naturen ham modtog,
Og høit fra Bjerg til Bjerg, fra Skov til Skov,
Den hele Klode tonte af hans Lov.
Hen til hver Egn, hvor Flora Dalen krandste,
Najader svømmed’ i chrystalne Aa,
Blandt Ranker epheukronte Bakkus dandste,
I tætte Grenes Lye Pomona laae,
Til hvert Naturens Yndlingssted han kom,
Men ei han fandt en værdig Helligdom.
”Til straalende Olymp jeg flygter atter,
”Til Gratiers og Musers blide Hjem.”
Saa talte han, men see, nu Jordens Datter
Af Myrtebuske trinte venlig frem,
Og tryllende hun bandt hans lette Fjed;
I jublende Beundring sank han ned.
Den Ynde, hvormed har saae hende trine
Hen over Græsset i Karitedands;
Den Godhed, som fremstraalte af hver Mine;
Det lyse, himmelblide Øjes Glands;
Det hulde Læbepar, der aabned sig
Med Vellyd, Elskovs Harmonier liig.
De Roser, som paa hendes Kinder smiilte;
Det cederranke Legems Lilieskjer;
De Arme, i hvis Favn Amorer hviilte
Og evig unge Glæders muntre Hær,
Henrev hans Aand og froe han sagde: ”Nei,
”Til Guders Vaaning jeg bortflygter ei.”
Paa hendes blide Ynder nu hans Øje
Med Glædens Blik omirrede igjen.
Da dvælte det paa Barmens Tvillinghøje
Med Ømheds Smile dvælte det paa den.
Den bæved, Havets Sølverflade liig,
Naar Maanen i dets Bølger speiler sig.
Af Kjerlighed og Fryd den yndigt bæved;
Et føelsomt Hjertes skjønne Tolk var den.
Og muntre Elskovsguder den omsvæved
Og vinked ham til Elskovs Trone hen.
Fortryllet fløi han did og hviilte der
Og raabte: Hulde Barm, mit Tempel vær!
O. Horrebow.