Sang
ved et Selskabs første Efteraars-Møde.
ved et Selskabs første Efteraars-Møde.
Venskab! til Glæde
Ræk hulde Søsterhaand!
Slyng om vor Kjæde
Fredhelligt Baand!
Forladt, o nøgne Lund! du staaer,
Blandt visne Løv kun Stormen gaaer:
Den Haand, der røver dig din Krands,
Henvinker os til Dands.
Venskab til Glæde o. s. v.
Fra Bjerget, Kuldens Fosterhjem,
Nu sneeklædt Vinter iler frem;
Han dæmper Lærkens kjælne Røst,
Men samler os til Lyst.
Venskab! til Glæde o. s. v.
Her straaler trofast Eenighed
Blandt svorne Samfunds Brødre ned:
Her qvindlig Uskylds Tryllemagt
Bevogter Broder-Pagt.
Venskab! til Glæde o. s. v.
Bliv stedse liden, simple Kreds!
Vær stedse, Ven! hos Ven tilfreds!
Svæv, Hjerte! frit paa Læben her!
Som Broder hilses hver!
Venskab! til Glæde o. s. v.
Ej blot i Solskin Venner kun,
Vi sværge Tro for Tordnens Stund!
Og simple Fest er mere værd,
End guldkjøbt Jubelfærd.
Venskab! til Glæde o. s. v.
Den blandt os, der sin Vandringsstav
Først lægge skal i tausen Grav,
Ej mindes han ved modløs Graad —
Han mindes i vor Daad!
Venskab! til Glæde o. s. v.
Naar Grav saa gjemmer Ven hos Ven,
Naar vi til Fryd er’ gangne hen,
Skal vore Børn til Graven tye
Og Fædres Eed fornye!
Venskab! til Glæde
Ræk hulde Søsterhaand!
Slyng om vor Kjæde
Fredhelligt Baand!
F. Høegh Guldberg.