I Templet vi med Andagt møde,
Og glade Jubler hæve sig!
Gud! du har signet Aarets Grøde;
Thi Regn og Sol adløde dig.
Den Rige Vintren seer med Ro,
Den Arme selv er tryg og fro.
Vor Fader! bøje du vort Hjerte!
For vore Brødre huldt det slaa!
Med skuffet Haab i bitter Smerte
Ej Nogen fra vor Hytte gaa!
Du gav os selv dit rige Brød,
Lad os da lindre Brødres Nød!
Saa tør, naar Vaaren atter smiler,
Til dig med Tillid vi see hen.
Naar Ploven let ad Furen iler,
Du sender Regn og Sol igjen,
At Alt, hvad aander paa vor Jord,
Kan stedse mættes ved dit Bord!
