Til en ædel Brud
i hendes Broders Navn.
i hendes Broders Navn.
At være skjøn og snild og lærd:
Kan aabne Vej til slibrig Hæder,
Men Sjelegodhed giver Værd
Og Uskyld skaber ene Glæder.
Alt her et Glimt af Himlens Fryd
Er sikker Løn for ædel Dyd.
Det føler du med skjønsom Sjel,
Du hulde Søster, gode Pige!
Til ham, der skaber Jordens Held,
I Dag din Tak og Glæde stige.
Hans Faderhaand saa viselig
Har ledet og velsignet dig.
Du var i Huuslighedens Skjød
Din Faders Lyst, din Moders Glæde,
Kun Dydens Vej, som de dig bød,
Vi saae dig munter at betræde,
Det skjønne Maal for al din Id
Var Kundskab, Uskyld, huuslig Flid.
O! derfor Kjerlighedens Gud
Belønner nu dit ømme Hjerte;
En ædel Yngling her, som Brud,
Du rakte Haanden, han begjerte.
Selv Himlen saae med Velbehag
Det Baand, du knyttede i Dag.
Med Dydens Mod og Elskovs Ild
Du vil din Ægtefærd begynde,
Og over al din Idræt mild
Udbrede Qvindeblidheds Ynde,
Og søge Lønnen god og from
I Hymens lyse Helligdom.
Der skal du ogsaa finde den,
Og Kjerlighedens Glædesstrømme,
Omfavnet af din Ægteven,
Med fro og skyldfri Sjel udtømme,
Et Glimt af Himlens høje Fryd
Er sikker Løn for huuslig Dyd.
Nyd da i Hymens Rosenbaand
Lyksalighedens rige Fylde!
Dig vil din Karl med skjønsom Aand
Sit Held, sin Fryd, sin Himmel skylde
Vor hele Kreds tiljubler dig:
Lev med din Elskte lykkelig!
V. K. Hjort.