Sang til Venskab
Helliget Frue Ingeborg,
Helliget Frue Ingeborg,
den 15 Februar 1801.
den 15 Februar 1801.
O du, som steg fra Himlen ned
At skabe Trøst for ængstet Hjerte,
I Mørke Lys, i Vaande Fred,
Og Lægedom for hver en Smerte;
Dig, ædle Venskab, hylde vi,
Og Sangen jubler dig til Ære.
Held den, der øm og brødefri
Kan Vej af dig til Glæde lære!
Chor.
Dig, ædle Venskab, hylde vi
Og Sangen jubler dig til Ære.
Held den, der øm og brødefri
Kan Vej af dig til Glæde lære!
Med vise Raad og kjerlig Hu
For Støvets Børn du Held bereder.
Med Uskylds Roser smykker du
Den Bane, som til Maalet leder.
Dit Ynde adler hver en Lyst,
Dit Haandtryk frejdigt Mod opliver,
Og ved dit hulde Moderbryst
Du Glæden dobbelt Velsmag giver.
Chor.
Dit Ynde adler hver en Lyst,
Dit Haandtryk frejdigt Mod opliver,
Og ved dit hulde Moderbryst
Du Glæden dobbelt Velsmag giver.
I Kredsen, hvor din Trone staaer,
Der glemmes Jordens Sorg og Møje,
Der dulme Hjertets skjulte Saar,
Og Blidhed lyser af hvert Øje.
Ja, Glædens Ild og Glædens Kraft
Dit Smiil i hver en Barm indgyder,
Og dobbelt sød er Druens Saft,
Naar os din milde Haand den byder.
Chor.
Ja, Glædens Ild og Glædens Kraft
Dit Smiil, o Venskab, os indgyder.
Og dobbelt sød er Druens Saft,
Thi os din milde Haand den byder.
Her troner du med Velbehag,
O Venskab, Himlens skjønne Datter!
Vor Fest er dig en Højtidsdag,
Din Lovsang er vor Spøg og Latter. —
Hist sidder hun, den bolde Viv,
Som dig i alt dit Ynde ligner.
Du hende Held og Glæde giv!
Da hele Kredsen dig velsigner.
Chor.
Hist sidder hun, den bolde Viv,
Som dig i alt dit Ynde ligner.
Du hende Held og Glæde giv!
Da hele Kredsen dig velsigner.
V. K. Hjort.