Gaa ikke dér og sørg Dig gal,
Livet er en Fest,
og den, som ikke det forstaar,
er ingen velset Gæst.
Sæt Dig ved Glædens brede Bord,
det skorter ej paa Plads,
og der er skænket fyldig Vin
i Hvermands slebne Glas.
Og der er underdejlig Brand
i hvert et Kvindeblik,
og Blomsters Væld og Faklers Skær
og fjærnt etsteds Musik.
Og Mænd, som Du kan tirre op
og æske ud til Dyst —
for sidenhen at hvile ud
ved Evas hvide Bryst. — — —
Gaa derfor ej og sørg Dig gal,
Livet er en Fest,
følg mig, thi jeg forsikrer Dig —
— Du er en velset Gæst!