Birgitte Boye (1742–1824)

Helligdommen Gienlyd giver,

Det er alt fuldkommet nu!

Gud han svarer ja, og river

Helligdommens Skjul i Tu;

Falder bort Forbilleder,

I kan intet sige meer;

Viger Skygger, her er Solen,

Pagtens Ark og Naadestolen!

Jesus døer, og Helligdommen

Aabnes just i Jesu Død,

Vor Forsoning er fuldkommen

Jesu saaret Haand nedbrød,

Skille-Rummets Mellemvæg;

Han, som over Himle steeg,

Han gik ind med Hæder kronet,

Ind for Gud, og har forsonet.

Jesus nu gik ind og bliver

I det Allerhelligste,

Almagt selv det Vidne giver,

O en sand Forsonere!

See Forhænget revnede,

Det er nok, nu kan jeg see,

At den Søn saa knust og slagen

Er fra Død og Angest tagen.

Med sit eget Blod han træder

Frem paa vor Forsonings-Dag,

Som vor ypperste Forbeder,

Som Guds store Velbehag,

Og jeg skal, ja døende,

Ærens Himmel aaben see!

Stød al Jordens Lovsang sammen!

Evighed skal svare: Amen.

Midleren tilbedet være,

Midleren for Adams Kiøn,

Evig Lov og evig Ære

Være dig Guds egen Søn!

Det er nok! Halleluja!

Syng min Siel, ja syng du da!

Jesus giennem Dødens Smerte

Gav mig Adgang til Guds Hierte.