Peder Horrebow Haste (1765–1831)

    Snarlig tier Veemods høie Klage,

Naar den trodses af Uskyldighed:

Da vi modigt svælge Galden ned,

Dobbelt sød vi Frydens Nectar smage;

    Rolige see vi frem, og see tilbage;

Intet Nag forstyrrer Sielens Fred;

Selv den Grav, som Daarer gyse ved,

Skue vi med Haab bag brugte Dage.

    Englereen Uskyldighed omsvæve,

Hulde Pige! hvert blandt Dine Skridt,

Og Din Siel til Søster-Engle hæve,

    Vorde kun Din Fryd, Dit Hiertes Adel! —

O! da skal Dit Øie smile blidt

Mellem Godes Roes og Ondes Dadel.