Freden
en Ode.
en Ode.
Evindelig og god og skjøn
Du straalte klart til alle Riger,
Der i en evig Dag opstiger:
Høit staaer han med sin blanke Side,
Ei Sky’r hans Tinding nærme sig.)
O gyldne Fred! o Engleblide! —
Og dog miskjendte Jorden dig!
Knap nød man salig Eenighed,
Før Mavors med sin Tordenstemme
Bød Jordens Sønner bryde Fred,
Og Fredens Himmel at forglemme.
Da undergrov han fræk vor Glæde,
Udbredte Graad og Blod og Brand;
Da blev det Afmagts Lod at græde,
Hver Jordplet blev hans Fosterland.
Ham var ei hellig Dydens Ro,
Ei Faderløses klare Taarer,
Ei Fyrsters Ord, ei Landets Tro;
Ja selv Naturens Baand han saarer:
Kun tunge, sønderhugne Skjolde,
Kun eddret Piil, kun blodigt Spyd,
Og Kunst fra Mørkets lede Trolde
Besaae hans Blik med Skade-Fryd.
Kun Fred er Pierider kjær;
Og dog besang man Krigens Torden,
Og ødsled Priis paa Kæmpens Sværd,
Som dræbte Glædens Smiil paa Jorden!
Dog skal Phoebæa’s Blad ei krone
Den Skjald, hvis Cither fredsom klang:
Jeg ræddes ei: bemærk min Tone,
Der modig Fredens Lykke sang.
Blid saae den Evige sin Fred,
Bød dig, hans skjønne Datter! stige
Til nyskabt Jord, og Eenighed
Befæstes mellem Dødelige. —
Min Aand dig skuer fra det Høie
At svæve huld, du Himmelske!
Med Lyst opfylder du mit Øie
Og Sjelen med Henrykkelse.
Skjøn er din Dragt, som venlig Vaar,
Og let som Zephyrs Dands i Dale;
Med Roser i det gyldne Haar,
Med Klædebon, som Lil’er male;
Med himmelsk Ynde allevegne,
Med Smiil, som henrykt Englen seer:
Guddommelige! — hvo kan tegne,
Hvo kan fortolke, hvad du er?
Guds Engle vandre ved dit Fjed,
Hver høit dit Palmespir erkjender:
Een bringer Overflodighed;
En Anden Viisdoms Fakkel tænder;
En Tredie mod Himlen rækker
Saa hvidt, som renest Snee! et Flag;
Den Fjerde op af Natten vækker
Religion og Dyd og Dag.
O! ræk mig blid din Guddoms Haand!
O! før min Sjel hen til dens Egne,
Hvor Alt besjeles af din Aand,
Og Saligheder dig betegne!
Ha, Fryd! Jeg Jorden seer forsvinde,
Og ved dit Smiil en anden Jord.
O! lær da og min Røst, Gudinde!
At efterligne dine Ord!
„Her er” — (saa var der, Store! jo?)
„Her er det Land, som mig tilbeder,
„Hvor trygt opvoxer Væsners Ro,
„Der tømme Livets Saligheder;
„Hvor Pligt er Lyst, som Held beskytter;
„Hvortil ei Kummers Klynge naaer;
„Hvor Fyrsteslot blandt Bondehytter,
„Som Sol iblandt Planeter staaer.
„Besee mit Værk, hvor Ceres huld
„Forhindrer end ufødte Klager;
„Med tunge Straa, med nyttigst Guld
„Belægger flittig dyrket Ager;
„Hvor rødmende Pomona smiler,
„Og byder til sit Forraad ind;
„Hvor overlæsset Grenen hviler,
„Og frygter lettest Vestenvind.
„Træd ind, hvor min og Himlens Lov
„Er høi i tusend Melodier;
„Hvor fredet, løvfuld, tætte Skov
„Bevogter Elskovs Tryllerier;
„Træd ind i Hyrders glade Hytter,
„For glade Nøisomhed et Nok,
„Hvis Eiermand for Alt ei bytter
„Sin Venneviv, sin Børneflok.
„Miskjend ei Kunsters trygge Flid:
„Ved mig den glæder kun dit Øie;
„Og vei den Lærdes brugte Tid,
„Hvis Grandsken stiger mod det Høie;
„Og, kan dit Blik til Havet række,
„Da skue det Held, jeg hævder der,
„Og i de Huse, Bølgen dække,
„See Nord og Syd hinanden nær.
„Udviklet i min Varetægt
„Hvert Hjerte voxer kun for Dyder:
„O! see den spæde, glade Slægt,
„Og kjend den Himmel, jeg udgyder!”
Saa talte Freden. Mod det Høie
Hun hæved’ sig, og, ak! forsvandt, —
Og Alt blev dunkelt om mit Øie:
Det ingen Fred paa Jorden fandt. —
Du Fredens Fader! op til dig,
(O! at du vilde den fornemme!)
Min bange Stemme vover sig,
Og Millioner den istemme:
Nedsend din Fred igjen paa Jorden,
At den gjør tungest Aande let,
Og hegner og beskytter Norden,
Og glæder og velsigner det!
Men vil du ei — — o Viisdoms Gud!
Det Bedste kun dit Øie skuer:
Dit Vink er Fryd, og Held dit Bud
End midt igjennem Krigens Luer. —
Ak frygtelig den sees at drikke,
Som Døden, grum, den Skabnings Blod,
Og skaber, Gud! i Øieblikke
Kun Ørkner, hvor en Verden stod. — —
Ha! vil du ei, — saa lad dit Folk,
Lad Dan en Daniel Rantzau finde!
Gjør Tordenskjold til Seirens Tolk,
Hæv Arm og Hjerte ved hans Minde!
Og naar vort Raab hver Helt henrykker,
Som Deel i Seirens Hæder fik,
Da fletter Fred en Krands, og smykker
Vor kjære Skytsgud Frederik.