54. For KongenSom: Der er et Land, dets Sted er højt mod Norden.Der er en hellig Kilde i vort Hjærtemed Kongelys omkring den stille Bred,og disse Blomster er vor Troskabs Kjærteog Kilden selv vor bedste Kjærlighed.Hver Gang en Drot steg ned af Danmarks Troneog drak af dette Væld i Folkets Barm,Da blev ham lettere den tunge Kroneog stærkere hans Vilje og hans Arm.Og der er Lægedom i Kildens Vande,thi Malmets Aarer flyde i dets Grund,Og den har Tilløb fra de dybe Strande,og den kan aldrig tømmes til sin Bund.Hver Gang en Drot steg ned til Folkets Hjærtemed aabent Saar, med ømt og trykket Bryst,da fik han Ro og Lindring i sin Smerte,og i sin Kummer fik han altid Trøst.Vi fatte godt vor Konges dybe Smerte,hvad vi har tabt, det tabte ogsaa han;men vi vil raabe: „Kom til Folkets Hjærteog drik af Kildens Væld, Kong Kristian!Og vi vil taalig hjælpes ad at lide,til Saar og Nød og Kummer svinde hen;og vi vil trolig hjælpes ad at stride,til Sønderjylland vundet er igjen“.