Hvi sjunges evigt om det skjønne
Italiens skyggefulde Lund?
Er Sydens Pinjer mere grønne
End Bøgene ved Øresund?
Jeg synger om de danske Skove
Med Lillieconvaller smaa,
Det dybe Hav, den friske Vove
Og Engen med Kjærminder blaa.
Der er ej noget Sted paa Jorden
Saa skjønt for mig som Danmarks Dal,
Saa venligt som mit Hjem i Norden
Med Sommernatten lys og sval;
Her vandrer jeg min jevne Bane
Og synger af det glade Bryst,
Her flyver jeg som vilden Svane
Omkring mit Hjem fra Kyst til Kyst.
Jeg elsker disse Blomsterbede,
Hvis Gange er det sølvblaa Hav,
Den bratte Klint, den brune Hede,
Den mosbegro’de Kæmpegrav.
Lad Andre prise Sydens Lande,
Mit Danmark jeg forlader ej,
Jeg flyver om de danske Strande
Og synger om den danske Maj.