Saalænge Danmark har en Bøg i Skoven,
Og Fuglesangen klinger sødt foroven,
Saalænge Bølgen rinder,
Og Vaarens Lillier gro,
Og ædle danske Kvinder
I Danmarks Dale bo.
Denne Dag glemmes ingensinde,
Skovens Fugl, Markens blaa Kjærminde
Fejrer den.
Da blev det Foraar her i Bøgelunden,
Kornlærken kviddred fro i Morgenstunden,
Og Fugl fra høje Sale
Forlod det trange Bur
Og sang i dybe Dale
Og i den fri Natur;
Sang der blev i de danske Lunde,
Fuglesang mellem Sø og Sunde,
Fuglesang.
Og hvor kun Drivhusplanter var at skue,
Smaa friske Blomster spired frem paa Tue,
Det var de danske Kvinder
Af Skjoldmøstammen bold,
Det var de gamle Minder
Fra Nordens Hedenold;
Duft der blev i den danske Have,
Blomsterduft over Kæmpegrave,
Blomsterduft.
Skal Fuglen tie, og skal Blomsten visne,
Og Kuldegys igjennem Danmark isne?
Jeg ved forvist, der kommer
Igjen en dejlig Vaar,
En frisk og fager Sommer,
Et godt, velsignet Aar;
Denne Dag glemmes ingensinde,
Skovens Fugl, Markens blaa Kjærminde
Fejrer den.