Mindesang
om Kong Frederik den Syvende.
om Kong Frederik den Syvende.
Den danske Konge er død saa brat,
Og Folket sørger saa saare.
Han, som os gav saa meget Godt,
Er lagt paa den sorte Baare;
Men aldrig han forglemmes udi Danmark.
Han gav os sin Magt og forlangte kun
Vor Kjærlighed for sin Gave;
Folket gav ham i fuldest Maal
Den Løn, som han helst vilde have;
Og aldrig han forglemmes udi Danmark.
Han var saa fri som det lille Folk,
Han løste af Trældoms Lænke,
Fri som hver Mand, han Frihed gav
At tale og tro og tænke;
Og aldrig han forglemmes udi Danmark.
Han var dansk; han sagde: «Det skal ej ske,
Jeg vil ej mit Rige dele,»
Da Tydsken forlangte en Part deraf
For siden at faa det Hele;
Og aldrig han forglemmes udi Danmark.
Han var saa jevn; han var kjendt saa godt
Af Fattige som af Rige;
Fattigst Mand binder ham en Krands
Af Blomster fra Mark og Dige:
«Kong Fred’rik glemmes aldrig udi Danmark.»
Gud signe den Arv, han efterlod,
Den tusindaars gamle Krone!
Gud give, Folket maa altid slaa
En Kreds om den danske Throne!
Gud signe Danmarks Folk og Land og Konge!