Ingeborg Andersdatter Grytten (c. 1668–1705)

Enfoldig Betænkning

Over den Hæderbaarne/ Dyd-Edle og meget Sindrige Zions Daatter / Ingeborg Gryttens For Lyset fremkomne velsmagende Kaars-Frugt / tienende en hver Siæl som hungrer efter Retfærdighed til fornøyelig Mættelse.

Jo meere Roserne imellem Hænder gnides /
Og hvert et saftig Blad imellem Fingre vrides /
Jo meere Lugten da forøges og tiltager
At hvo dermed omgaaes / den meer og meer behager;
Saa finder jeg og her en Christi-Have-Rose
Som vel indhegnet er / fra Verdens Urte-Porze
Den har og givet Lugt / da Urte-Gaartens HErre /
Afplucket Bladene / dem pressed sig til Ære /
Ja Lugten liflig er sin HErre vel den tæckes
Og mangen Christen Siæl / til Andagts-Sang opvæckes
Her er ey samlet Ord som ligger yderst paa Munden /
Mens dem som stegen er ret op fra Hierte-Grunden:
Den skiønner best herom med dig har gaat i Skole
Og ey den Hore-Slegt / som mon med Verden boele.
Kaars-Skolens Lectie forandres efter Styrke
Og lyser op det Sind / der gik som før i Mørke /
Det bar omsider Frugt Lærmesteren sin til Ære /
Discipel-inden her / endeel os frem mon bære;
Ah! Aanderige Siæl / som dig i Gud forlyster /
Og paa hans Miskundhed alderlis dig fortrøster /
Den Tiid er snart for Haand / din Striid den skal ophøre
Og dig med Seyers-Tegn Triumphligviis indføre
I Himlens Fryde-Land / hvor ævig du skal være /
O glæde dig i Gud / hans Nafn sin Lov frembære.
Vær taalig midlertid / Gud skal din Tro forøge
Hvorom med Bøn / jeg vil hiert-inderlig ham søge.

Det tilsiger den /
Som daglig bær Længsel at blive hisset
Prydet Med Salighed.