Den Første Poenitentzes Psalme
Siunges som:
Siunges som:
Kom Gud Skaber/ o Hellig Aand!
Kom Gud Skaber/ o Hellig Aand!
Ah! HErre straff mig Syndere ey/
Vend om min Gang fra Syndsens Vey/
I Grumhed din mig icke tugt
Men hielp jeg bær den gode Frugt.
2.
Vær naadig mig/ thi jeg er svag/
Din Haand mig trycker Nat og Dag/
Forfærdelse i Marv og Been
Jeg lider for min Synd u-reen.
3.
Min Siæl og meget bange er/
Thi vend dig hid/ Forløser kier/
Og redde hende af sin Nød/
For din hellig og haarde Død.
4.
See! de som bæres døde ud/
Hvad Lov kand de vel sige Gud?
De stinkende og døde Been
Kand dig ey prise meer’ end Steen;
5.
I Helved’ er og Jammersang/
Din Lov ey nævnes der engang/
Men Gruelse og Siæle-Vee
Det høres nock hos Diævlene.
6.
Af Suck og Sorrig er jeg træt/
Jeg er udmattet og forgræt/
Min Skik af Sorrig falmed er/
Thi Siælen lider Angest her.
7.
Men pack dig bort/ du fule Gast/
Du Morder slem vig hen med hast;
Thi du til skamme blive skal
I Pine-Stædens hede Qval.
8.
Jeg veed at Gud har hørt min Graad/
Hos ham mit Hierte søger Raad/
Min Bøn har Gud min Fader hørt/
Hans Hierte er af Naade rørt.
9.
Thi skulle mine Fiender
Til skamme vorde en og hver/
Det Meen/ som de har agtet mig/
Dem selv skal ramme visselig.
10.
Tilbage vend du Fiende grum/
Mig vil nu hielpe HErren from/
Til intet giør hand eders Raad/
Selv stumper eders hvasse Braad: