Held den Konge, hvem Folket ledsager
Stille, vemodig af By!
Ham med Jubel det atter modtager,
Sangen sig løfter i Sky;
Saa og med Sol daler Fuglenes Røst,
Hæver sig klar, naar det rødmer i Øst.
Held dig! Konning i Dannemarks Vange!
Det er din Arvegangsret:
Fulgt med Taarer og hilset med Sange,
Færdes vor Konningeæt;
Folket i Skoven har Fuglenes Viis,
Taaren og Sangen er Straalernes Priis.
Tron da, Konge! paa Fædreneborgen
Længe til Dannemarks Held!
Sid lyksalig, med Bod for al Sorgen,
Vaagen for Dannemarks Vel!
Silde, med Taarer, vi føle dit Savn!
Sildigste Slægter velsigne dit Navn!