97. Kammersvenden fra MorlandEgen Melodi af J. P. E. Hartmann.Der sad en Svend i Blaamænds Land,Saa tankefuld,Der blinker i det vaade SandDet klare Guld;O! mon den Svend da sukker saa,Fordi han ei det Guld kan faaeAt eie og at raade?O nei, o nei, til røden GuldHans Hu ei staaer,Af det er mangen Kiste fuldI Kongens Gaard,I Kamret tæt og tykt de staae,Og Svenden, som mon sukke saa,Har Nøglen selv i Giemme.Hvad mon saa dybt den KammersvendDa tænker paa?Hvorfor mon Øiet stirrer henMod Norden saa?Hvad har han Lyst at drage tilUdi den Ørk saa vid og vild,Alt paa de øde Veie?Hvad staaer der i den gamle BogFor sære Ord?De mæle om en Dronnings TogSaa høit i Nord,De tale om saa viis en Drot,De tale om saa stolt et Slot,Et Tempel uden Mage.Den Kirke bygde SalomonSaa høi og prud,Af Cedertræ fra Libanon,Alt for sin Gud,Og gyldne Blomster lued derI Lampens gyldne AftenskiærHos gyldne Cherubimer.Det læsde Alt den Kammersvend,Gav Agt derpaa,Og dybt han sukkede igien:Ak, er det saa,O, er der slig en Guders Gud,Da gik fra Ham vor Aande ud,Og Han gik os af Minde.Men ved det Tempel, i den Stad,Der mindes Han,Jeg aldrig bli’r i Sindet gladI dette Land,Jeg vil, jeg skal, jeg maa derhen,Jeg lære maa min Gud igienAt kiende og tilbede.For Dronningen nu stædes indDen giæve Mand,Og dybt bevæges hun i Sind,Saa taler han.Det svarer hun: far vel! far hen,Tilbeed den Gud, men kom igien,Hans Skik mig at forkynde!Hvad skrider hist ad Veien henSaa sagtelig?See, est du der, du Kammersvend!Ja, det er dig,Du kiører jo slet ikke fast,Hvordan? har det nu ingen Hast,Og længes du ei længer?Dit Ansigt fra JerusalemI Syd er vendt,Saa er da du paa Farten hjem,Og Reisen endt!Blevst du nu rolig, blevst du glad?Og lærde du i Davids StadDen Guders Gud at kiende?Er det endnu den samme Bog,Du læser paa?Nei, det er ikke Morlands Sprog,Kan jeg forstaae.Du læser høit med Andagt stor,Men det er ogsaa høie Ord,Det er profetisk Tale."Vor store Sot og Syndebyld,"Vor Kval han bar,"Han knusedes for vores Skyld"I Pine svar,"Og ved hans Angest Fred vi fandt,"Og Lægedom for os udrandt"Alt af hans dybe Vunder."Til Slagterbænk de førde ham"Som spage Faar,"Han stille var, som tause Lam,"Naar Saxen gaaer,"Hans Slægt er sær at tale om,"Og bort fra Angest og fra Dom,"Fra Verden han optoges".Hvem ganger hint den Vogn saa nær?Nu taler han:Forstaaer du, hvad du læser derDu sorte Mand? —Nei, det gaaer over min ForstandMen om du vil og om du kan,Udlæg mig da den Tale!Du seer mig ud saa from og klog,Som du var den,Der skrevet har den gamle Bog,Sid op, min Ven!Hvem mon Profeten tænkde paa?Mon om sig selv han taler saa,Hvad heller om en Anden?O, hvilken viis og hellig Mand!O, hør engang!Hvor liflig han udlægge kanHvert Sprog, hver Sang,Om Lovens Sværd og Dødens Braad,Om Faderens forborgne Raad,Om Herren til hans Ære!O, Blaamand! hvilket herligt SkinDit Øie har!Ei rødme kan din sorte Kind,Men glindser klar;Paa favre Ting vist Syn du fik,For Aandens Øie vist opgikEn Soel i Østerlide.Hvad mangen Konning og ProfetMed stor AttraaHar stundet efter, men ei seet,Du nu vist saae,Men hvad i Ørken vild og tomEndnu dit Øie leder om,Hvo kan vel det udgrunde?Alt som en tørstig VandringsmandEt KildevældUdspeide vil i gule Sand,I Dal, paa Fjeld,Saa speider længselsfuld og du,Ak, slukdes ei din Tørst endnuAf Livets søde Vande?Hist springer ud saa klart et VældAf hviden Sand,Den Blaamand raaber: Held, o Held!See, hist er Vand;Stat stille, Hjul! og du Guds Mand!Mon Noget mig forbyde kanAt døbes i den Kilde?O, mærk end paa den Vises Ord!Han svarer brat:Hvis du af ganske Hjerte troer,Det er tilladt! —O! ja, jeg troer at Jesus ChristEr Guds, vor Faders Søn forvist,Og kom i Tidens Fylde.O see, der staae de, Haand i Haand,De fromme To,Paa Fader, Søn og Hellig AandHar Begge Tro,Den Blaamand druknes nu i Daab,Og, igienfødt til saligt Haab,En Christen han opstiger.Hvi stirrer end du KammersvendPaa Ørkens Sand?Hvad leder du nu om igien?Om den Guds Mand,Dog nei, det var en Engel vist,Og jeg engang skal see ham histFor Tronen i det Høie.Nu ruller fort det runde HjulPaa øde Vei,Og Morlands Søn paa Sanden guulNu stirrer ei,Han stirrer til den Himmel blaa,Og længes efter Syn at faaePaa Gud og paa sin Engel.Far vel! far vel, du Kammersvend,I Jesu Navn!Din Engel møder du igienI Himlens Havn,Den Aand, som drog ham til dig hen,Og bort saa tog ham brat igien,Skal eder vist forsamle,Han vil, o ja, Han har jo altJer samlet hist,Vi sytten hundred Aar har taltPaa Jorden vist,Mens du ved klaren HimmelsoelDin Engel saae paa GyldenstoelBlandt Frelserens Apostler.