79. Enkens Søn i NainEgen Melodi af L. M. Lindeman.Aanden opgav Enkesønnen,Moders Haab og Moders Trøst,Sygt hun stammed Aftenbønnen,Graaden kvalde hendes Røst,Enken dog, som sig forladerPaa de Faderløses Fader,Har til Værge Himlens Gud!Sørgeskaren med den DødeSkred igiennem Nains Port,Skulde dog paa Veien mødeAasyn klart og Under stort;Død! hvad kan dig Graven nytte,Glip du gaaer dog ad dit Bytte,Her er Livets Kildevæld.Jesus med sit Soleøie,Med sin Faders Kiærlighed,Han fra Galilæas HøieKom med Lys og Liv og Fred,Rørt af Ynk han løfted RøstenOg med hans "græd ikke!" TrøstenSlog i Enke-Hjertet Rod.Enken var ei meer at ynke,Jesus mildt til hende saae,Sorte Mænd lod Baaren synke,Han lod Enkens Søn opstaae,Jesus med Guds Ord paa Tunge,Sagde: reis dig op, du Unge!Han sad op med: "Gudskelov!"Jesus ham med røde KinderLagde i hans Moders Favn,Den Lyksalige blandt KvinderFik da himmelsk Bod for Savn,Alle raabde med hinanden:Stor-Profeten er opstanden,Nu har Gud besøgt sit Folk!Ja, vor Frelser er opstanden,Og sit Folk besøger han,Jesus Christus, Guddoms-Manden,Er vort Liv i Dødens Land,Han os kiærlig gaaer imøde,Giør de blege Kinder røde,Tørrer alle Taarer af.