5. Den Luft, hvori vi gaaeMel. Fryd dig, du Christi Brud.Den Luft, hvori vi gaae,Den Jord, vi trine paa,Den Muur af Hav og Bække,Det stjernepynted Dække,Blev fyldt med Godt og GlædeTil Adams Herresæde.Da saae man Jordens LandUdi sin Jomfrustand;Da saae man intet Andet,Paa Landet og i Vandet,Paa Klipper og i Dale,End skiønne Brudesale.Men, hvor var Adam da!Hvor skulde komme fraEn Drot paa Jorderige,Til Thronen at bestigeOg al den Rigdom raade?Det var den store Gaade!Hvor var den Herre, hvor!Der laae et Stykke Jord,En Haandfuld Sand Gud kaldteTil Riget at forvalte,Et Støvgran fik den ÆreDet Konge-Spir at bære.Saa er det Guds Maneer,Naar man kun Mangel seer,Da veed Han Raad at finde,Langt over alle Sinde,Ja, der en Redning henter,Hvor man det mindst forventer.Ei Solens Glands, ei Guld,Men kun et Stykke Muld,Han tager det og venderI sine Almagts-Hænder,Strax er en Bolig færdig,Den store Mester værdig.Saa blæser Gud derpaa,Det kan saa vel forslaae,Livs-Aanden er Hans egen,Thi blir Han ei forlegen,Hans Aande er Hans Stempel,Giør Støvet til Guds Tempel!Her staaer da Adam nu,Med Gud i Sjæl og Hu!Hvorhen hans Øie kiger,Saa seer han sine Riger,Al Jorden til sin PleieOg Himlen til sin Eie.Saasnart et Dyr han saae,Strax kunde han forstaaeDets Art, Natur og Evne,Og det derefter nævne,Han kunde giennemkigeNaturens hele Rige.Han ledte ei om GuldI Skiød af Vand og Muld,Han fandt, med Hjertevarmen,Guds Kjærlighed i Barmen,Den var ham meer aleneEnd Guld og Ædelstene!Vor Herres Magt og PrisDet var hans Paradis,Hans Leie, Gang og SædeVar fuld af Fred og Glæde,Han havde, kort at sige,Paa Jord et Himmerige.O Gud, saa Adam gikPaa Jord, med Engle-Blik,Nu gaae vi anderledes,Saa Jorden maatte kiedes,Vort syndig Støv at bære,At huse og at nære.Men, Gud skee Lov og Pris!Et bedre ParadisEnd det, som blev fordærvet,Os Jesus har forhvervet,En Himmel uden Fare,O, gid vi der kun vare!