40. Josvas Farvel
Egen Melodi af J. C. Gebauer.
Egen Melodi af J. C. Gebauer.
Josva med Arken Guds Folk baned Vei
Giennem Jordans de svulmende Vande,
Førde den ind i det deilige Land,
Hvorfra Olje og Vin løb til Strande!
Guds Lønraad slet Ingen udgrunder.
Jerikos Mure for Klangens Basun
Sank i Grus, som ved Jordskælv en Hytte,
Kongerne knustes som Leerkar til Støv,
Konge-Riger uddeeldes som Bytte.
Guds Lønraad slet Ingen udgrunder.
Solen og Maanen er Skaberens Værk,
Er som Vox og som Vand i Hans Hænder,
Natten og Dagen de lyde Hans Vink,
Han som Vinden dem dreier og vender.
Guds Lønraad slet Ingen udgrunder.
Josva som Ungkarl Ægypterne saae
Flyde op paa det røde Havs Strande,
Ene han stod nu af hele den Slægt,
Duehvid med den rynkede Pande.
Guds Lønraad slet Ingen udgrunder.
Josva til Silo forsamlede Guds Folk,
At han stod ved sit Maal, han nu vidste,
Løftede Røsten og talde med Fynd
Fuglevingede Ord paa det Sidste.
Guds Lønraad slet Ingen udgrunder.
Abrahams, Isaks og Israels Gud
Gav han Æren for alle Bedrifter,
Regnede op saa de største af dem,
Store Jærtegn i alle Tidskifter.
Guds Lønraad slet Ingen udgrunder.
Vælger idag, som I finder for godt,
Sagde Josva, den Gud, I vil dyrke,
Fædrenes Guder i Hedningeland,
Eller Nidkiærheds Gud i sin Styrke!
Guds-Aanden kun færdes med Frihed.
Jeg og mit Huus vi vil blive ved Ham,
Som udførde af Trængslen vor Stamme,
Han os har skænket det hellige Land,
Han er rig og er altid den Samme.
Guds-Aanden kun færdes med Frihed.
Folket da raabde: tie stille med det!
Skulde vi dyrke Afguder lamme?
Nei, vi vil tjene den levende Gud,
Som gienløste fra Helhjem vor Stamme.
Guds-Aanden kun færdes med Frihed.
Josva dem svared: velan, i Guds Navn,
I Jehovas, som Lykken bebuder,
Men dig henveirer som Aske og Støv,
Om du tager dig fremmede Guder.
Guds-Aanden kun færdes med Frihed.
Josva da reiste en Støtte af Steen,
Sagde lydt, den mit Vidne skal være,
Her for Guds Aasyn er sluttet vor Pagt,
"Mindes-Mærket", det Navn skal den bære.
Guds-Aanden kun færdes med Frihed!