30. Oprøret i LeirenEgen Melodi af C. Barnekow.Da Soel gik ned i Banke,Stod Maane op med Ring,Som Myg sig brat da sankeMan saae et Folke-Thing.De Speidere, udsendteFra Kades-Barnea,Nu Løfte-Landet kiendte,Og nys de kom derfra.Det var i Høstens Dage,Det var en Aften kold,Fra Reisen kom tilbageTil Leiren alle Tolv.Det rygtedes paa Timen,Og da blev der en Jagt,En Støien og en Stimen:Hvad Nyt de havde bragt?I fyrretive DageDe reiste Landet rundt,Kom Alle frisk tilbage,Saa Landet var nok sundt.De to var om at bæreVindruer paa en Stang,Saa Landet maa nok væreEn deilig Solskins-Vang.Men hvad er det saa mere?Og hvad Slags Folk er der?Og er de mange FlereEnd vores Ungkarls-Hær?Det vilde Alt man vide,Og meget meer endnu,Og høre det itide,Mens ret de kom ihu.Tilpas fortælle kundeKun Falte, han var slem,Det var i Alles Munde:Hans Ord har Fynd og Klem.Han paa sin Ræve-HaleSlog Krøller mangelund,Han kunde Folk bagtaleOg giøre faver Mund.Han sagde: sødt at mindesEt saa velsignet Land,Hvis Mage neppe findesFra Flod til vilden Strand.I selv kan see paa Druer,Paa Figener, paa Alt,Vi havde hvad os huer,Naar i vort Lodd det faldt!Men det er svært at giæsteDe store Folkefærd,Som har med Guld til BedsteFuldgode, skarpe Sværd.Vi saae forvovne Kroppe,Som Bjerge kom de frem,Saa kun som en GræshoppeJeg var mod En af dem.Vi hørde deres Lure,Det var som Tordenbrag,Og deres Borge-MureKan staae til Dommedag.Paa Bjerget og i Dalen,Og ved Jordanens Bredd,Var Folk af samme AlenEi til at giækkes med.Thi lad af vore TankerOs slaae det skiønne Land,Med Roser og med Ranker,Og Folk som Havets Sand!Med Himlen har vi Pagten,Med Verden har vi Kiv,Den er os over Magten,Det koster os vort Liv.Saa talede den Snilde,Stadfæstede de Ni,Kun To af Tolv ei vildeMed Skarnet stemme i.Og Mængden fulgde Hoben,De fleste Stemmer gjaldt,Med Hujen og med RaabenDe overdøved AltFor Graaden og for Sukket,For Hyl og Raseri,Ei blev et Øje lukket,Før Natten var forbi.Det lød med Skrig og Klage:Hvi skal vi komme herSaa ynkelig af DageVed grumme Fienders Sværd?Ak! vore Kvinder kiære,Og vore arme Smaa,Til Spot og Rov skal væreFor Jette-Styrken raa!O, gid vi dog var dødeVed Nilens grønne Bredd,Gid før i Ørken ødeVi fandt vort Leiested!Men kom og lad os keiseEn bedre Høvedsmand!Thi bedst er VendereiseFra vilde Jetters Land.De som var Faa med ÆreDet bedste Raad dem gav:At tænke paa Guds HæreOg paa det røde Hav;Jephunnes Søn den Ene,Den Anden Josva Nuns,Med haarde KampesteneEi kunde staae til Munds.Med Skyen fra det HøieNu Herren daled ned,I hele Mængdens ØieDa skar Hans Herlighed.Det lød i Toner stride:End raser Israel,Vil paa mit Ord ei lide,Nu slaaer Jeg dem ihjel.Mit Folk sig ei vil skamme,Forsmaaer min Haand og Vei,Af Moses Huus og StammeEt Bedre skaber Jeg.Men Moses for de ArmeDa bad saa mindelig:Nei, Gud sig dog forbarme!Du er paa Naade rig.O! kom ihu: Din Ære,Dit Navn, din HelligdomBlandt Hedninger de bære,Det taler Verden om!Hvis Folket Du udsletter,Du føler intet Savn.Men Dværge da som JetterBespotte vil dit Navn!At Du dem slog i Ørken,Vil gaae fra Mund til Mund,Som om Du mangled StyrkenTil hvad Du loved rund.Det lød i Toner milde:Velan! din Bøn er hørt,Din Tro paa Naadens KildeDen har mit Hjerte rørt;Men de, som mig har lastet,Og saae dog mine Tegn,Til dem er Graven kastetI Ørkens vilde Egn.De Smaa kun og de Spæde,Som ei min Pagt forstod,Fuldvoxne skal med GlædeGaae over Jordans Flod!De Ti, som daared Hoben,De fik en hastig Død,De To stod Veien aaben,Hvor Mælk og Honning flød;De skulde Lønnen smage,For dem med gode KaarSom fyrretive DageGik fyrretive Aar!