101. St. Peders Fængsling
Egen Melodi af L. M. Lindeman.
Egen Melodi af L. M. Lindeman.
Sankt Peder, han ligger i Bolt og Jern,
Det er stor Ynk og Kvide,
Imorgen Herodes ham fører ud
For Jesu Navn at lide!
Den Tidende løber fra Hus til Hus,
Hvor Christne Folk er inde,
Da samles de alle i Jesu Navn
Til Bøn med Sorg i Sinde.
I Fængselet rolig Sankt Peder sov,
Guds Fred var i hans Hjerte,
Han vaagnede op ved et Venneklap
Og saae en maanlys Kierte.
Det var en Guds Engel, ham vakde saa,
Og tændte Lys derinde,
Og neppe han sagde: stat op i Hast!
Før Lænken brast som Tvinde.
Guds Engel, han sagde: bind Saaler paa,
Bælt op om dine Lænder,
Kast om dig din Kappe og følg mig brat,
Og gak hvor Gud dig sender!
Sankt Peder, han laae mellem Stridsmænd to.
De sov som Kampestene,
Men Porte og Døre sprang alle op,
Saa let som Løv paa Grene.
Saa op og saa i gik den Fæstnings-Port
Med Skaadder og med Stænger,
Guds Engel, han havde nu gjort sin Flid,
Blev ei tilsyne længer.
Sankt Peder han tænkde, det var et Syn,
Endskiøndt han gik paa Gaden.
Omsider af Drømmen han kom dog ud,
Og saae, han stod i Staden.
Saa gik han til Brødrenes Bedehus,
Om de var der at finde,
Han bankede paa, i den stille Nat
Det hørtes brat derinde.
Den Pigelil Rose, hun spurgde bly:
Hvem banker paa saa silde?
Sankt Peder, han svared: luk du kun op,
For jeg vil ingen ilde!
Hun lukked ei op, thi hun blev saa glad,
Det hende gik ad Glemme,
Tilbage hun hasted med den Besked:
Det er Sankt Peders Stemme!
Det tykdes dem alle for underfuldt,
Saa tvivle Troens Helte,
De giættede paa, med Sankt Peders Røst
Hans Død en Engel meldte.
Sankt Peder, han naaed dog ind tilsidst,
Da blev de alle glade,
Og takkede Herren, som tændte Lys
Langt bedre end de bade!
Sankt Peder gik mangen et mødigt Fjed,
Med Fredens Ord paa Tunge,
Og saa med Guds Engle til Paradis,
I Mag Guds Priis at sjunge!
Det himmelske Lys i den mørke Vraa,
Guds Engels Røst den blide,
Omskinne, husvale hver christen Sjæl
I Fængsels Baand og Kvide!