Til Helvede vor Drot nedfoer,
Da Han var død og lagt i Jord,
En Prædikant paa Aanders Sprog,
Lyslevende var Herren dog,
Og som en Frelser did Han kom,
At styrte Dødens Throne om,
Ja, Fængselet Han fangen tog,
Fra Helved i Triumf Han drog
Med Fanger sjæleglade!
Du Ledd af Troen, sært forhadt,
Som Livets Lys af Dødens Nat,
Kom til vort Hjerte! der endnu
Er Nok af Nat og Dødens Gru.
Neddæmp den stærke Fiendes Spot!
Udløs hvad skiønne vil paa Godt,
Naar frelst og frit, saa gladelig,
Fra Helvede til Himmerig,
Det i Triumf Dig følger!
Om Troens Ord fra Arilds-Tid
Man pruttet har med klart Vanvid,
Og budt os snart "en Neder-Deel"
Og snart et Hul for Hel-Hjem heel,
Og byder nu, med Overlæg,
Os for Vorherres Nedfart Præk;
Men Han "til Helvede nedfoer",
Og før afknappes skal et Ord,
Til Himmels vi vil fare!
Her spørges ei, hvad vi forstaae,
Men kun, hvad vi er døbte paa,
Som ærlig bygge paa vor Daab
Vor Børne-Ret med Himmel-Haab!
Her giælder det: beviis os klart,
At Ham paaløiet er den Fart!
Hvis ei, saa lad os smukt i Ro,
Som med vor Daab, saa med vor Tro,
Vorherres og vort Eget!