Kun faa var Paradisets Dage,
Fuldkort Uskyldighedens Stand,
Vi synded, sank i Støv tilbage,
Vi hjemme fik i Gravens Land!
Vort Hjerte blev en Røver-Kule,
Den gamle Adam i os boer,
Vi for vor Skabers Aasyn skule,
I Skjul vi krybe for Guds Ord!
Til Enden Han dog elsker Sine,
Vor Skaber vi skal see med Fryd,
Thi Han for os leed Død og Pine,
Os klæder op med al sin Dyd!
Han søgde smaalig det Forlorne,
Han lægde os med sine Saar,
Han kroned sig med Jordens Torne,
Og gav os Himlens Rosengaard!
Gud-Fader! af din store Naade
Du os gav din eenbaarne Søn,
O, drag os paa al mulig Maade,
Giv ham nu os, det er vor Bøn!
Er vi kun hans, er vi og Dine,
Hans Lodd er vores ligerviis,
Da røres ei vor Sjæl af Pine,
Da er vort Hjem i Paradis!