Stol-Konning i al Evighed,
Veileder for de Blinde!
Du daled fra det Høie ned,
Besteg nu Ærens Tinde!
De store Konge-Riger tre,
Med selvbevidste Sjæle,
Ja, Himmel, Jord og Helvede,
I Jesus-Navnet knæle!
Herefter Kiød i Engle-Chor
Skal Aander ei beskæmme,
Vort Kiød sig med Forundring stor
I Himlen finder hjemme!
O du med Naadens milde Dyd.
Paa Herlighedens Sæde,
Lad i vort Hjerte Himlens Fryd
Fordunkle Verdens Glæde!
Og lad i Domme-Dagens Gry,
Naar alle Kæmper daane,
Os rødme under Rosen-Sky,
Ei under Lynild blaane!
Lad da, ved Verdens Undergang,
Os finde Livets Krone,
Og ære dig med Takke-Sang
Paa Fader-Rigets Throne!