Herrens Veninder!
      Apostelinder!
Salige prise vi eder i Dag:
      Lys fra Graven,
Rosen fra Dødninge-Haven,
Bragde først I under Sørgehus-Tag!
Gyldneste Tale
      Klang da i Sale,
Det var Opstandelsens levende Røst:
      Frelser-Manden,
Jesus, vor Ven, er opstanden!
Jubled I lydt til al Jorderigs Trøst!
Engle jer røbed
      Glæden i Svøbet,
Selv lagde Herren jer Glæden i Favn,
      Den paa Vinge,
Brat til Apostler at bringe:
Glæden fra Grav i den Levendes Navn!
Aldrig vi glemme,
      Kvindernes Stemme
Laae paa Apostlernes Tunger til Grund,
      Første-Grøde
Var den af Liv fra de Døde,
Kvindefødt er da Opstandelsens Mund!
Herrens Veninder!
      Salige Kvinder!
I bad Apostler udraabe paa Stand
      Paaske-Dagen,
Smilet ad Sorgen og Klagen,
Vidnesbyrd stort fra Forglemmelsens Land!