Af en Gravtale
Efter Bellman.
Efter Bellman.
Nu Krusets Laag maa smækkes til,
Og bort maa Gubben haste;
Hvorhen — det jeg ej vide vil,
Jeg skal Dig aldrig laste.
Du Forfald har, Du maatte dø
Og ud af Lavet rømme,
Men hædres højt paa denne Ø
Ved Bollerne, vi tømme.
Du krysted Druen til din Barm
Og drak saa tæt tilvisse,
At Olien siver fed og varm
Ud paa din kolde Isse.
Ja, vaadt var alt dit Støv idag,
Saa gjennemvaadt af Mosten,
At Knokkelmanden ved sit Slag
Fik Leen ganske rusten!