Nu, naar jeg i Vogn vil age,
Læner sig min unge Mage
Frisk og fager som en Rose mod min Skulder;
Bæltets Ædelstene bryde
Solens Lys og Øjet fryde,
Mens de rasle fint trods vore Vognhjuls Bulder.
Skjøn og straalende er Bruden med Kiang til Pigenavn,
Blid og dejlig, naar hun hviler i min Favn.
Har jeg Lyst at promenere,
Vil min Viv med Fryd spadsere
Frisk og fager som en Rose ved min Side;
Bæltets Ædelstene funkle,
Alle Andres de fordunkle,
Og de klirre, naar vi henad Gaden skride.
Skjøn og straalende er Bruden af den stolte Slægt Kiang,
Hun skal evig sættes højt i Ry og Rang!