Saa mørkeblaat som Lotus er vel dit Øjepar,
Et Ansigt som en Lillie saa hvidt og skjært Du har,
En Gud har skabt Dig Tænder af blændende Jasmin,
Af Risens unge Skud fik Du Læber som Karmin,
Af sarte Blomsterblade dit Legem dannet blev,
Din Skaber ved din Skjønhed Dig skjænked Adelsbrev;
Men sig mig, fagre Kvinde, hvorfor til al den Pragt
Han i din bløde Barm har et flinthaardt Hjerte lagt?