Du flygter, Ungdom? — Flygt Du kun!
Vi to en kølig Afsked tage.
Stum og med bittert Smil om Mund
Jeg seer Dig bort for evig drage.
Du var jo Herren, jeg din Hund,
Og aldrig jeg som Ven Dig kjendte;
Mit Had Du hidsed mangen Stund
Og slog mig Saar, som sved og brændte.
Du paa saa knap en Kost mig holdt;
Jeg tørre Knokler maatte slikke —
Og da var jeg endnu for stolt,
For ung — til at gaa rundt og tigge.
Flygt kun, Du Bøddel paa min Vej,
Flygt, I min Skyggeungdoms Dage!
Men jeg forbander Jer, hvis ej
Erindringen I med Jer tage!